Search
  • Miriam Thejl

"Ensomhed På Barsel." del 1

Updated: Aug 15, 2020

Jeg er næsten overbevist om, at de fleste af jer tænkte, "Åh nej, endnu én der tror, hun nu skal til at være blogger." så snart i så mit opslag. Ja det beklager jeg. Helt ærligt så er det netop fordi, at jeg altid selv får den tanke, når andre har gjort det samme, at jeg har holdt mig langt fra idéen. Det er til trods for, at jeg til tider har haft mere på hjerte at dele ud af, end hvad en caption lige kunne bære og fundet dette enormt trist.


Jeg vil gerne starte lidt ud med at fortælle om de tanker, der fældede dom og endelig fik mig til at ændre mening og tage springet, for det er ikke en beslutning, jeg har taget let på.

For lidt over en måned siden blev jeg kontaktet af Cecilie som arbejder som journalist hos bladet "Bedre Barsel". Cecilie spurgte mig dengang, om jeg kunne have lyst til at indvillige i et interview omkring emnet, "Ensomhed på barsel." Først skimmede jeg blot beskeden og så kastede jeg min telefon til side og fortsatte med mit oprindelige gøremål. Den første tanke der havde ramt mig var, "Nej tak, ellers tak!" Ideen om, at jeg på nogen måde kunne have noget at byde ind med på emnet, forekom mig fjern - Det ville i hvert fald blive et kort og kedeligt interview!


Bedst som jeg troede, at jeg havde glemt alt om beskeden, begyndte jeg at reflektere lidt over mine to barsels-forløb. Først tænkte jeg på min barsel med Lill og en følelse af nostalgi ramte mig! Minderne fik mig til at smile og jeg savnede med det samme dagene hjemme med min lille pige og ønskede ENDNU en gang, at den, barslen, havde været meget meget længere.

Så tænkte jeg en smule længere tilbage. Hvad så med min barsel med Olau? Her var følelsen bare en helt anden. Jeg blev pludselig mindet om en træt mor, der traver hvileløst op og ned ad strøget i Aarhus, ned langs vandet, op igennem skoven, med en baby der ikke vil sove mere en 20-30 minutter ad gangen. Jeg blev også påmindet, hvor lange dagene havde føltes dengang, mens jeg gik og ventede på, at David kom hjem, så jeg endelig havde en at tale med. En der svarede på et forståeligt sprog, i hvert fald! Og til sidst, hvor meget jeg dengang glædede mig helt urimelig meget til, at jeg endnu engang skulle starte på mit studie. Jeg ønskede min barsel overstået.


Jeg kunne pludselig ikke droppe tanken: Hvorfor havde mine barsler egentligt været så forskellige? Olau var en dejlig nem baby til trods for korte lure, Lill ligeså. Så hvorfor føltes det som om, der havde været en stor kontrast mellem de to forløb? Var det "bare" forskellen mellem at være førstegangs og andengangs-mor? En tanke slog mig meget pludseligt: På min barsel med Olau, havde jeg så måske været... Ensom? Ja det var da nok egentligt den mest passende følelse set i bakspejlet. Måske havde jeg faktisk alligevel noget at byde ind med til en artikel om emnet? Samme aften samlede jeg tøvende min telefon op igen og skrev til Cecilie. "Det vil jeg meget gerne."


Fortsættes...

169 views0 comments
 

Subscribe Form

©2020 by Miriam Thejl. Proudly created with Wix.com