• Miriam Thejl

"Do you wanna move to Austria?"

Updated: Apr 5

"Do you wanna live anywhere else?" spurgte David mig pludselig en lørdag morgen. "Undskyld. hvad?" var svaret vist lettere forvirret. De sidste 6,5 år af vores liv sammen er min mand og jeg flyttet ikke mindre end 8-9 gange og hver gang har vi sagt, "Nu bliver vi altså her!". Men da vi underskrev kontrakten på huset vidste vi, at nu fangede bordet altså og det havde vi også accepteret. Troede jeg da. Ofte har jeg overvejet om vi mon som par er ualmindeligt rastløse. Jeg ser andre børnefamilier der slår sig ned og bor i det samme hus i 10-15 år uden at blive ramt af "flytte-lyst", så hvorfor virkede det ofte som om vi ikke helt kunne stå stille? Der skal altid ske noget nyt, noget skal hele tiden ændre sig...


Før vi fik Olau rejste vi ofte. Det er nu 3,5 år siden vi sidst har forladt landet (hvis ikke vi tæller England med for at besøge svigerfamilien). Prioriteringerne ændrede sig, da sådan en lille ny kom til verden. Pludselig handlede det om at slå rødder, finde fodfæste, redebyggeri, opsparing... Alt det, der egentligt aldrig før havde indfundet sig naturligt. Det har også resulteret i 3 flytninger på Olau's blot 3 år earthside, men vi var overbeviste om, at rejsen endte så snart vi blev husejere.


Nu stod min mand der, med en lunken kop kaffe i hånden, i vores halvt færdigt renoveret køkken på en leverpostejs-lørdag og spurgte mig, om jeg ville bo et andet sted. Suk. Det var dog ikke i et andet hus eller en anden lejlighed i Danmark han mente, nej han talte om et andet LAND. Han havde tænkt, og lige præcis det kunne han altså måske godt tænke sig. Bare hive rødderne op på ny og flytte til Østrig eller lignende. Han kunne jo få arbejde hvor som helst. Ja ja, store tanker på sådan en kedelig lørdag morgen... Jeg trak lidt på skuldrene og indrømmede blankt, at tanken ikke havde strejfet mig. I min optik er Danmark et af de bedste lande at få børn i, hvilket også er en af grundene til, at vi valgte at flytte fra England 6 år tidligere. Det, og så fordi jeg gerne ville læse igen!


Efter at jeg havde fået trampet godt og grundigt på hans nyopståede drømme, talte vi lidt mere om, hvad vi egentligt gerne ville, hvis alt var muligt. Jeg ville så afgjort ikke rejse for at bo andetsteds, men rejse ville jeg gerne og det samme ville han. Vi har hele tiden haft en fælles drøm om, at vise vores børn mere af verden, end den lumre lille by vi bor i i dag. Tidligere på året talte vi tilmed om drømmen om, at vi en dag bare købte en campingvogn (á la Sofie Hammer) og stævnede ud uden at vide, hvor turen gik hen. Hvorfor gjorde vi egentligt ikke bare det? "Jo nu er vi jo husejere, ser du." sagde jeg med et lettere sarkastisk glimt i øjet. Når man ejer hus, specielt et hus så gammelt som vores, ja så opstår der engang imellem uforudsete udgifter. Regninger på ting man aldrig havde håbet, man skulle bruge sine hårdt tjente penge på; såsom TAGRENDER og TRÆPILLER (gaaab), falder pludselig ned i skødet på en på ugentlig basis. Så vores opsparing gik ikke længere til sjov, rejser og oplevelser, nej den gik til renovering og vedligeholdelse. Der er simpelthen ikke plads i budgettet til både dét og samtidig opsparing til den helt store rejse. Han nikkede kort anerkendende og trak så på skuldrene, "Jamen så lad os sælge lortet..."



Fortsættes...








359 views0 comments

Recent Posts

See All
 

Subscribe Form

©2020 by Miriam Thejl. Proudly created with Wix.com