• Miriam Thejl

"Ensomhed På Barsel." del 2

Updated: Apr 5

Den morgen, Cecilie skulle komme på besøg, var jeg død nervøs. Faktisk var jeg helt igennem ræd for at sige noget dumt eller måske i sidste ende, slet ikke have noget brugbart at sige! Ikke længe efter vi havde sat os ned, begge med vores respektive kopper varm friskbrygget kaffe, begyndte jeg heldigvis at slappe mere af, og samtalen flød. To timer fløj forbi og før jeg vidste af det, var interviewet slut og hun mente, hun havde alt, hun skulle bruge! Flere gange efterfølgende gennemgik jeg samtalen i mit hovede. Fik jeg sagt alt, jeg ville sige?



Jeg var overrasket over, hvor mange emner vi fik dækket på så kort tid. Emner, jeg vidste, ikke alle ville kunne klemmes ind i én, simpel artikel. Denne tanke gjorde mig trist. Egentligt ikke fordi, jeg havde et overvældende behov for, at andre skulle høre MINE tanker omkring dem, men fordi jeg havde et behov for, at emnerne skulle blive taget op! Min forestilling er, at det netop er det samme, som folkene bag bladet har tænkt, hvilket har resulteret i udgivelse af det første nummer medio september. Og så, selvfølgelig, forhåbentligt mange flere numre efterfølgende. Men jo flere der italesætter emner såsom ensomhed i en tid, hvor man tror man burde være sit absolut lykkeligste selv, men ikke er det, desto mere acceptabelt bliver det at tale om. Og når vi taler om tingene, så oplever man også ofte at problemerne man havde, måske ikke var helt så uløselige alligevel...


"Er det mon bare sådan det er at være på barsel? Måske jeg bare ikke rigtig dur til det der barselshalløj?"


Det er de tanker, jeg havde, da jeg var på barsel med Olau. Det var jo ikke fuldstændig uhørt, at nogle kvinder bare foretrak karriere fremfor barsel og heller ej, at nogle kvinder ikke synes det var det mest fantastiske der fandtes. Og sagens kerne er, at DE FINDES! Selvfølgelig gør de det, og det er også mere end ok. Problemet var bare, at jeg godt vidste dybt inde i mig selv, at det ikke var tilfældet. Nej, forudsætningen for en god barsel for mig var der simpelthen ikke og selvom nogle måske ville sige, at jeg selv er med til at skabe den, så er jeg kun til dels enig. For hvordan skulle jeg nogensinde vide, som en kvinde der aldrig har oplevet det før, vide hvad en god barsel indebar?


Lad mig gøre det fuldstændig klart fra start, fordi det er et spørgsmål, jeg får overraskende ofte: Var Olau planlagt? JA, det var han helt bestemt. I min spæde alder af 22 år ramte babyfeberen David og jeg. I dag husker jeg stadig samtalen vi havde, dagen før juleaften 2015, hvor vi aftalte, at nu var det tid. 8 måneder skulle der gå, før der var gevinst og på den relative korte tid nåede jeg at panikke op til flere gange, for måske vi faktisk slet ikke kunne få børn! Og så endelig kom den "længe" ventede streg nummer 2 på en graviditets test og jeg var ovenud lykkelig, for nu skulle vi være forældre. Jeg havde én veninde der blev gravid kort tid efter, men udover hende var der ingen i min omgangskreds, der havde børn eller gik med tanken om at skulle have børn. Det var egentligt ikke noget, jeg tænkte meget over, før jeg stod med min lille tyksak i armene. Så kom "dele trangen".


Fortsættes...

95 views0 comments

Recent Posts

See All