• Miriam Thejl

"Må jeg spørge, hvorfor i vil sælge?"

Updated: Apr 5

I dag havde vi besøg af en ejendomsmægler. Hun havde umiddelbart en god fornemmelse, kunne lide de renovationer vi havde lavet og mente ikke det var en totalt håbløs situation. Mange ting kan man sige om Covid-19, men det har ingen negativ effekt haft på boligmarkedet. Faktisk er tilfældet stik modsat, da flere end nogensinde før søger ud af byerne til hus og have. Dette ville være en klar fordel for os. "Må jeg spørge, hvorfor i vil sælge?"



Her kiggede David og jeg kort på hinanden inden vi svarede. Sagens kerne var, at vi simpelthen ikke så os selv som husejere alligevel! Godt nok er det det mest logiske at gøre - ovenikøbet noget man bliver opmuntret til, når man sådan er blevet gift og har fået børn, men logik havde ikke gjort os ovenud lykkelige, tværtimod! Vi stod med et tudsegammelt hus der, som alle andre huse, krævede energi og vedligeholdelse og vi havde været nødsaget til at anerkende det faktum, at energi hos os var en mangelvare. 25 uger er jeg pt henne i graviditeten med vores 3 barn. Den kommende Januar står vi med 3 børn under 4 år, mig som (evigheds)studerende og David med en endnu uforklarlig kronisk sygdom. Ja, de ting er altså oftest ikke lig med massere energi og overskud, desværre. Ret skal være ret, vi er glade for huset. Det er et hus vi nemt kunne se os selv bo i i mange år, men det ville være med en accept af alle de ting, vi så må undvære. Såsom tid med vores børn...


Hun nikker anderkendende og skriver nogle ting ned på sine papirer. "Hvis vi sælger huset, hvad vil i så?" Dette er et spørgsmål vi får, hver gang vi nævner interessen i at sælge huset, og reaktionen er også altid den samme. Vi vil LEJE! What?! Ej det er jo totalt omvendt. Man går da ikke fra at eje til at leje! Men hvorfor ikke? Er det egentligt ikke det absolut nemmeste og bedste man kan gøre for sig selv, når man har småbørn og en travl hverdag? Alene tanken om, at skulle toilettet en morgen pludselig stå af og at jeg så bare kan taste nummeret til udlejeren eller viceværten, fylder mig med en indre ro som aldrig før. Alt den tid vi i ejet hus kommer til at skulle bruge på ting som at skifte tagrender, fjerne blade, rengøre pillefyr, etc, er tid jeg langt hellere vil bruge med mine børn! Weekenderne som pt går med rengøring af et hus langt større end hvad vi reelt har brug for, er tid jeg hellere så brugt på cafeture og slentreture ned ad strøget. Så hvorfor egentligt ikke bare komme til den anerkendelse, at vi ikke er klar til det commitment det er at være husejere? Vi er simpelthen IKKE VOKSNE NOK til at løfte opgaven.


"Hvorfor så ikke bare købe noget mindre, nyere og mere "vedligeholdelsesfrit"? Ja, her kommer vi jo så ind på noget så kedeligt som økonomi og det skal absolut ikke være nogen hemmelighed, at jeg er studerende og får i omegnen af 5.400 udbetalt hver måned. Til trods for dette, sidder vi ganske fornuftigt i det, da min mand finder noget så tudekedeligt som IT vældigt interessant. Men vi er simpelthen kommet frem til den konklusion, at der er langt sjovere ting at bruge penge på end ejendomsafgifter og boliglånsrenter. Det kunne jo fx være ferier; noget vi ikke har gjort i siden før Olau blev født... og så er der jo liiiige den der drøm om en europaturné i en campingvogn med 3 børn og ingen destination, som lokker! En drøm der næppe går i opfyldelse, hvis vi vælger at fylde gummirøjserne (vi bor jo på landet, ik?) med cement og bliver hængende.


Så hvor står vi nu? I næste uge skal vi endnu engang mødes med Ejendomsmægleren og det er også her, den endelige beslutning vil blive taget. Jeg er noget spændt, for jeg ville lyve hvis jeg sagde, jeg ikke allerede havde et godt øje til en anden bolig ikke så langt herfra. Men den vil jeg holde for mig selv lidt endnu!


460 views1 comment

Recent Posts

See All