• Miriam Thejl

Vores tur til Vesterhavet

Updated: 2 days ago

//Inviteret/Pressetur i samarbejde med https://www.nordseeholidays.dk/

og https://www.instagram.com/momsterdk/?hl=da


Man skal lede længe efter et område der er smukkere end det ved vesterhavet. Det måtte jeg i hvert fald erkende overfor mig selv, efter vores helt igennem fantastiske uge der. Det mindede mig om mine somre tilbragt i skagens klitter, klatrene op og ned af de hvide sandbanker i timehvis, utrættelig. Da jeg så Olau gøre det samme, da vi besøgte stranden tættest på der hvor sommerhuset vi lånte lå, tænkte jeg med det samme, "Hvis jeg nogensinde skal eje et sommerhus, så skal det være her!" Det viste sig at netop en tur som dette, var lige præcis dét vores lille familie havde brug for. Et pusterum fra hverdagens kaos, en chance for at have absolut nul planer, spise lidt for meget god mad og ikke se på uret.


Vi ankom lørdag forholdsvist sent og selvom vi ikke havde styr på aftensmaden eller udpakningen var det alligevel spaen som David gik igang med at klargøre, selvfølgelig! Heldigvis lå der et sted i byen 4 minutter på gå ben fra sommerhuset, som lavede mad til ud af huset. Det var skønt ikke at skulle tænke på madlavning, så vi havde mulighed for at komme os ovenpå en stressende formiddag og gøre tingene klar til en helt speciel dag, nemlig Olau's 4 års fødselsdag.


Olau 4 år...

Vi havde medbragt alle hans gaver (må indrømme det fyldte en del i bilen) og en kæmpe stor ballon. Vi ville nemlig være sikre på han blev fejret på bedste vis, nu når det ikke ville være med familien samlet. Hvis man spørger ham idag, så er jeg sikker på han vil sige at turen i sommerhuset i sig selv, var den bedste gave han fik. Han elskede at være der! Han elskede huset, lige fra troldtekts lofterne til rutsjebanen udenfor og var meget interesseret i, hvorvidt om vi havde råd til at købe det. Det faktum at huset faktisk havde ejere allerede, og at de ejere ville blive meget kede af det, hvis vi stjal deres hus, lod ikke til at påvirke ham det mindste.



Vi skulle bo i huset ugen ud, lørdag til lørdag. Der var dog en lille hage ved det hele, og det var at David lige var påbegyndt nyt job ugen forinden, hvilket betød at han selvfølgelig skulle arbejde. Vi havde talt lidt frem og tilbage, inden vi accepterede invitationen, hvorvidt om jeg ville være okay en hel uge alene med 3 børn fra 7:30-16:00. Ærligt talt så var tanken skræmmende. Jeg forudså alle disse frygtelige scenarier, hvor Lill splittede huset ad mens Olau græd og Otto skreg, altimens jeg desperat forsøgte at få ham til at sove til lur. Jeg indså dog også rimelig hurtigt, at det simpelthen ikke skulle være min frygt for at være alene med mine EGNE BØRN, der skulle spænde ben for en hyggelig ferie. Så vi indgik et kompromis der hed, at David ville tage hjem om onsdagen, da han havde noget arbejde der ikke kunne gøres fra sommerhuset, og han ville tage Lill med sig. Det ville give mig noget tid alene med Olau og Otto, hvilket jeg ikke har haft før.


Mandag til onsdag gik bedre end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Jovist Lill gav det sit bedste forsøg, at lave så meget ballade som overhovedet muligt og drive sin mor til vanvid. Men det er der skam intet usædvanligt i. Men den frygt jeg havde opbygget indeni mig selv forsvandt allerede om mandagen. Ungerne hyggede sig, Otto var nem at putte til lur og det kunne ærligt talt ikke have gået bedre. Jeg ved, at meget af det handlede om at jeg skulle sænke forventningerne til mig selv, og da jeg gjorde det blev alting så meget lettere. Vi kom i rigtig sommerhusstemning!



Otto, Olau og Jeg...

Onsdag kom og vi vinkede farvel til David og Lill, Det viste sig hurtigt at tid alene med mine drenge var lige præcis hvad jeg havde brug for. Når Otto sov til lur byggede Olau og jeg Lego, gik i spaen, gik ture, tog i zoo og talte en masse helt uforstyrret. En uvurderlig tid for både ham og jeg, det er jeg sikker på. Specielt vores lille tur i zoologisk have var en jeg nød enormt meget. Vi var heldige med vejret, ikke bare den dag, men stort set hele ugen. Hvis man altså ser bort fra søndag, hvor det haglede. Olau og jeg blev enige om at det nok havde noget at gøre med de krus han havde "lånt" fra børnehaven, som påvirkede vejret dårligt på hans fødselsdag. Her en uge efter vi er kommet hjem igen har jeg ikke fundet flere lånte krus i hans madpakker, FIY.


Trist over at have misset dage i sommerhuset med os, kom David tilbage med Lill sent fredag eftermiddag. Han havde ovenikøbet "lokket" min søster til at tage med, jeg tænker hun hørte ordet "spa" og derfor var let at overtale. Med ilden tændt i brændeovnen nød vi vores sidste aften i sommerhuset med fredagsslik og en god film. En uge der ikke kunne have endt meget bedre! Lige præcis, hvad vi alle havde brug for.


Drosselvej 12

Direkte link til det sommerhus vi boede i: https://www.nordseeholidays.dk/s/sommerhus/?id=153&start=24-04-2021&end=01-05-2021&guests=2